Hug til!

Udvikling, læring – økse, kniv, naturmaterialer og gode timer. En udendørs workshop for netværk, loger, grupper, teams.

På eller udenfor woodnwonders værksted i Svendborg – eller hvorsomhelst i Danmark.

 

Arbejd med naturmaterialer, værktøj og fantasi.
Forfin fokus, kreativitet og beslutsomhed.
Styrk iagttagelses- og refleksionsevne.
Træn opmærksomhed og nærvær, intuition.
Se dig selv og dine kollegaer i et større perspektiv og i et nyt, forfriskende lys.

Workshoppen kan

  • Sammentømre, udvikle grupper, teams, loger og netværk.
  • Inspirere ved “stillesiddende” møder.
  • Udfordre og berige kreativiteten, give indsigt, mens der ”leges”

Hvor, hvor mange og hvornår 

Varighed:
2 – 5 timer.

Antal:
Max. 50 pers.

Indhold:
Forud for workshoppen afklares og aftales temaet for indholdet:

  • Skal gruppen rystes sammen? Skal samarbejdet eller det sociale samvær strammes op?
  • Skal “vi plejer” udfordres?
  • Hvad skal trænes: evnen til at uddelegere, kommunikere, samarbejde, reflektere, sætte skarpere grænser?

Sted:
Hvorsomhelst i Danmark!
Eller på billedhugger og møbeldesigner Bente Hovendal, woodnwonders værksted på havnen i Svendborg eller i maler, skulptør Susanne Ahrenkiels naturhave ved Viborg.

Påklædning:
Praktisk tøj og solide sko/støvler. Handsker lånes.

Instruktion:
Der gives grundig instruktion i brug af økse og kniv og diverse tips og tricks inden start.

Idéer og indhold

Disse spørgsmål skal gennemtænkes før booking af workshoppen:

  • Hvor skal workshoppen foregå? Antal deltagere?Hvad er formålet med workshoppen? F.eks.:
  • Skal gruppen rystes sammen?
  • Skal samarbejdet og det sociale samvær strammes op?
  • Skal “vi plejer at…” udfordres?
  • Skal evnen til at uddelegere, samarbejde, reflektere, sætte skarpere grænser trænes?
  • Er fokus den personlige eller faglige udvikling?
  • Skal en proces sættes i gang – eller afsluttes via det kreative arbejde? 

Hvad sker på workshoppen

At arbejde udendørs med hænder, værktøj og træ skærper sanser, krop og tankeprocesser på utallige måder. Det ryster deltagerne sammen i en ny kontekst, når værktøjet gribes og de første hug tages. Hver får sin egen blok, der hugges i mindre stykker. Af dem laves en skulptur i kombination med andre naturmaterialer: f.eks. sten, græs, siv, sisalsnor. Måske med hjælp fra søm, skruer, boremaskine, lim.

Workshoppen foregår en del af tiden i stilhed også mens der hugges og laves skulpur. Sniksnak, gamle arbejdsvaner og den indre kritiker får derved en tiltrængt pause, hvilket er meget både lærerigt og udfordrende!

Privat ulykkesforsikring 

At arbejde med økse og kniv kan af forsikringsselskaber karakteriseres som en “farlig sportsgren” (som motor- og kampsport, klatring, boksning, bjergklatring, rapelling etc.). Vil du være på sikre side, skal du kontakte dit forsikringsselskab for evt. at tegne et tillæg til din almindelige ulykkesforsikring.

Ansvar og risiko

Du deltager på workshoppen på eget ansvar og risiko. Du er derfor selv ansvarlig for at have en forsikring, der dækker dig selv eller en skade, du måtte være ansvarlig for. woodnwonder, Bente Hovendal, Susanne Ahrenkiel og evt. andet personale på workshoppen,  har ikke et forsikringsmæssigt ansvar overfor en deltagers evt. uheld.

Al læring, indsigt og erfaring

Workshoppen afsluttes med individuel refleksion, gruppeopsamling og fernisering, som tydeliggør resultatet af den kreative proces og det samler udbyttet for gruppen og deltagerne.

Essensen af erkendelserne og dagens arbejde, kan sammen med de færdige værker, tages med hjem og bruges i de mange funktioner som leder, kollega, menneske.

Pris

Fra kr. 500,- pr. pers. + moms ved min. 10 personer
Incl. 3-6 timers workshop, forberedelse, instruktion, materialer, lån af værktøj, refleksionsmateriale.
Kørsel, broafgifter, bespisning el.lign. aftales særskilt.

Uden mad og drikke

…på vores hjemmebaner i Svendborg og Viborg samarbejder vi med professionelle leverandører, der er leveringsdygtige i såvel lette anretninger som store menuer. Altid i god kvalitet til fair priser. Bespisning kan derfor planlægges helt efter gruppens ønske.

Booking

Ring eller mail til Susanne Ahrenkiel eller Bente Hovendal for afklaring og booking af Hug til!

I forbindelse med workshoppen kan desuden bookes foredrag, pep talks og rundvisninger. Besøg vores websites for flere oplysninger: www.woodnwonder.com og www.susanne-ahrenkiel.dk

Velkommen 🙂

Dit navn

Din e-mail

Dit telefonnummer

Emne

Din besked